Om mig...

Mit navn er Majahelenna. Jeg har en 2½ årig akupunktør uddannelse og specialiserer mig indenfor fertilitetsbehandling -fordi jeg selv har været der.

Jeg hjælper kvinder, der brændende ønsker sig et barn, men som af forskellige årsager har svært ved at blive gravid eller aborterer igen og igen. 

Med akupunktur, gør jeg din krop stærkere og mere modtagelig for at blive gravid og jeg vejleder om vitaminer, mineraler og kosttilskud, der kan speede processen op.

lupin.jpg

Min egen rejse for at blive mor

Efter at have forsøgt at blive gravid i 18 måneder, lykkedes det endelig. Min mand og jeg var så lykkelige. Desværre havde jeg mange smerter, jeg blev scannet gentagne gange og til sidst fik vi beskeden om, at vores babys hjerte ikke længere slog. En missed abortion.

Min missed abortion slog mig helt ud af kurs
Jeg har altid opnået det, jeg har arbejdet for og nu stod jeg her og kunne ingenting gøre ved, at mit barn var dødt inde i mig. Jeg mistede ikke kun vores ønskebarn. Vores drøm om at blive forældre blev knust, jeg mistede troen på mig selv, troen på at jeg nogensinde kunne opnå eller gennemføre noget igen. Al min selvtillid forsvandt og jeg var så alene med min sorg og mit chok.

At blive gravid og stadig være i sorg

På gynækologisk afdeling sagde de, at vi skulle vente på en menstruation, før vi forsøgte at blive gravide igen. Men helt ærligt. Vi havde ventet 18 måneder på at blive gravide første gang, så det skænkede jeg ikke mange tanker, før at tiden gik og jeg ikke fik mens. Og så ville skæbnen at vores søn Milan, så sit snit til at flytte ind i min livmoder.

Jeg skulle håndtere sorg, håb og lykke på samme tid
Jeg havde stadig min sorg over barnet vi mistede og nu skulle jeg også håndtere et håb og en lykke over det lille liv indeni mig. Det blev en rigtig hård graviditet og jeg var stadig så alene med mit tab. Derfor vil jeg så gerne skabe et rum, hvor du kan dele og bearbejde dit tab med andre kvinder i samme båd, eller dele frustrationen ved uvisheden på din fertilitetsrejse. Et rum hvor alle tanker og følelser er okay og hvor du bliver forstået. For mange kvinder, skal sorgen slippe før der er plads til at blive gravid igen.

I got you!

Du skal aldrig gå igennem dette alene, smukke. Jeg støtter dig præcis hvor du er og hjælper din krop til at åbne op for at blive gravid. Jeg styrker din krop med akupunktur, gør den klar til at modtage en graviditet, klar til at nære barnet og gøre dig til mor. Vi får det til at lykkes.

I dag er jeg mor til Milan og Sia. Jeg er gift med Thomas og vi bor på et nedlagt landbrug, som vi er ved at renovere og gøre til en perle. Jeg elsker naturen, at bage og så har jeg en passion for at hjælpe kvinder med at komme igennem deres livs sværeste periode og komme ud på den anden side med et barn. 

Kærligst Majahelenna

 

Drømmer du også om at blive mor? Så er du kommet til rette sted. 

 

Se dig omkring på min hjemmeside eller gi’ mig et kald for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Jeg vil elske at hjælpe dig på DIN rejse.